tirsdag den 31. juli 2012

Kitchen Makeover

For et par måneder siden gik vores emhætte i stykker og kunne ikke repareres, så vi har ventet på en renovation af vores køkken. Det skete så i denne uge, så nu har vi fået en indbygget emhætte og overskabe. Bonus med overskabene er både: mindre rengøring, meget mere roligt og overskueligt samt mere plads. Her kan I både se før og efter – og jeg er lykkelig for resultatet! :-)

Før

  
Efter

søndag den 29. juli 2012

Instagram uge 30 2012

Min sidste ferieuge med SKØNT vejr i Aarhus!

Store vaskedag // Gode øl på Café Jorden // Blomster fra en veninde // Læsning i Parken // Hjemmelavet pizza // Jordbær-banan smoothies // Afslapning efter mit første 10 km løb // Chokolademuffins // Maleri

torsdag den 26. juli 2012

Sommerfugl

Jeg legede lidt med mit kamera i sidste uge hos forældrene – og nåede at tage et billede af en sommerfugl inden den fløj væk. Synes den har nogle fine farver og det er ret sjovt at se en sommerfugl så tæt på.

onsdag den 25. juli 2012

Instagram uge 29 2012

Uge 29 brugte jeg på ferie i Haderslev - ren hygge og afslapning. Torsdag var jeg med to veninder til grøn koncert i Kolding, det styrtregnede inden det hele gik igang og under Burhan G regnede og haglede det så meget, at strømmen gik og de skulle starte forfra i en sang - men derefter kom solen frem og det var en fantastisk dag, men blev da pænt mudret :-)

tirsdag den 24. juli 2012

Chocolate cookies

De bedste cookies jeg har smagt - og super nemme at lave. Her får I opskriften :-)

Ingredienser:
200 g. smør
200 g. sukker
1 æg
200 g. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
50 g. hasselnødder
200 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde:
– Pisk smør og sukker godt
– Pisk ægget i
– Pisk derefter hvedemel, bagepulver og salt i
– Hak nødder og chokolade og vendes i dejen
– Læg dejen i spiseskefulde på en bradepande med ca. 5 cm. afstand i mellem hver
– Bages på 175 grader i 12-15 min.

Jeg kan få 20 cookies ud pr. portion.

Velbekomme!

torsdag den 12. juli 2012

Instagram uge 28 2012

Min første ferieuge har jeg tilbragt herhjemme sammen med min kæreste, hvor vi har besøgt en turistattraktion hver dag og fået god mad.

Hjemmelavet sushi // Nyt ur // Danske jordbær // LÆKKER ny iMac // God øl // Aarhus Rådhus // Laksesalat med porretærte og salat - alt grønt og fisk fra torvedag i onsdags

onsdag den 11. juli 2012

Udsigt over Aarhus

I denne første uge af min sommerferie, holder kæresten og jeg lidt ferie herhjemme i Aarhus. Hver dag er vi ude at se noget af byen, som vi ikke har set før. I dag var vi i Rådhustårnet - 60 meter oppe og sikke en udsigt. Her ses et panoramabillede udover byen.