I sidste weekend lavede jeg julepynt af selvhærdende ler. Super nemt at arbejde med, hyggeligt og personligt - tre ting jeg godt kan lide!
Jeg havde købt leret hos Panduro samt stempel-bogstaverne. Lædersnor samt udstikkere er købt i Tiger og filtkuglerne er fra Søstrene Grene.
Den "ru" overflade der er på hjertet (som du kan se på billedet) er lavet ved at vikle staniol omkring kagerullen og derefter køre den henover leret, så det er klar til udstikkerne. Det tog 2 døgn at tørre.
Glædelig jul!
lørdag den 15. december 2012
onsdag den 5. december 2012
mandag den 3. december 2012
Fødselsdagskort
Jeg har efterhånden designet flere forskellige kort. Det har indtil nu været min familie og jeg der har brugt dem, men hvis der er flere der kan gøre gavn af dem, så vil jeg gerne dele dem med jer. Så nu vil jeg lægge nogle stykker op, og så er de lige til at downloade og printe helt gratis.
Målet på dette kort er 130 x 130 mm. Kuverterne jeg bruger er dem fra Tiger, hvor de har en masse forskellige fine farver. Så alle kuverter der målet 130 x 130 mm der kan dette kort komme i.
Alle PDF'er man henter ned har skæremærker - dvs. at man bare skal bruge en lineal og kniv og følge de streger der er i hjørnerne, så bliver det lige og netop i den størrelse det er lavet til. Alle kort jeg laver, er muligt at printe på A4 papir.
Jeg bruger 120 g. papir til mine kort. Det er godt kraftigt, men stadig til at bøje på midten.
Du kan downloade PDF'en her.
Målet på dette kort er 130 x 130 mm. Kuverterne jeg bruger er dem fra Tiger, hvor de har en masse forskellige fine farver. Så alle kuverter der målet 130 x 130 mm der kan dette kort komme i.
Alle PDF'er man henter ned har skæremærker - dvs. at man bare skal bruge en lineal og kniv og følge de streger der er i hjørnerne, så bliver det lige og netop i den størrelse det er lavet til. Alle kort jeg laver, er muligt at printe på A4 papir.
Jeg bruger 120 g. papir til mine kort. Det er godt kraftigt, men stadig til at bøje på midten.
Du kan downloade PDF'en her.
Etiketter:
Kort,
Krea by Eva
onsdag den 21. november 2012
Kähler vase
Jeg var i Field's for første gang i mit liv i lørdags – det er dælme stort!:) Jeg faldt over en Bahne Outlet butik hvor jeg fik shoppet lidt af hvert. Bl.a. denne Kähler vase til halv pris. Har ønsket mig den i længere tid og nu gav jeg den altså til mig selv. Er super glad for den og tror den kommer til at stå fremme hele tiden og gerne med blomster i. Omaggio vasen bliver jo lavet i mange forskellige farver, men kan godt lide den grønne, da der jo altid er grønt i en buket – så den vil altid matche, hvilket er godt for mig.
onsdag den 14. november 2012
Gulerødder med ingefær og honning
Nem og lækker tilbehør til aftensmaden!
– Det eneste der skal bruges er gulerødder, honning og ingefær.
– Skræl gulerødder og snit dem
– Skræl ingefær og riv det på et rivejern
– Læg gulerødderne på en pande og lad dem varme i et kvarter selv
– Tilføj ingefær og den mængde honning du ønsker (jeg brugte to spiseskefulde)
– Lad dem lune ved svag varme på panden i yderligere et kvarter
Server eventuelt med nogle frikadeller..
søndag den 11. november 2012
Opskrifter på bloggen
Jeg holder meget af at lave mad, og vil I fremtiden få lagt flere opskrifter på bloggen med diverse retter jeg laver i hverdagen. Indtil videre har jeg bare lavet links på de opskrifter jeg har lagt op, på en underside, så de var samlet ét sted. Jeg ville gerne gøre det mere indbydende og overskueligt.
Jeg følger med i Anne-Sofie's fine blog, og hun lavede det geniale for noget tid siden med hendes opskrifter. Jeg troede egentligt ikke at man kunne lave sin egen CSS-styles på blogspot, men Anne-Sofie hjalp mig på vej og nu har jeg fået lavet mit eget. Jeg er blevet rigtig glad for det, og nu glæder jeg mig endnu mere til at få lagt opskrifter op, som folk kan bruge og få inspiration fra.
Tak til Anne-Sofie, for at hjælpe mig på vej :-)
Klik her for at gå til mine opskrifter, eller klik selv oppe på menubaren "opskrifter".
søndag den 28. oktober 2012
D. 27. oktober 2012
Min kære morfar sov stille ind i lørdag d. 27. oktober. Det var en rigtig flot dag, så jeg gik en tur og tog nogle billeder og mindes ham. Han blev 90 år og har haft et godt liv. Tænker tilbage på alle de gode oplevelser jeg har haft med ham, og skal nu begynde at se fremad igen. På fredag skal han begraves, og så bliver hele familien samlet og får sagt farvel til ham. Det var en smuk dag han kom fra jorden og fik fred.
lørdag den 20. oktober 2012
Efterår 2012
Efteråret er kommet. Efter min arbejdsplads er blevet delt. har det optaget meget af min tid – og en del overarbejde, så har ikke haft overskuddet til at oprette indlæg på min blog.. Men håber det ændrer sig nu. Fra først i November, skulle det gerne dale med arbejdsopgaver, og så forhåbentligt ikke så meget overarbejde. I denne weekend slapper jeg bare af, har behov for at stresse helt af og hygge herhjemme, så den står på lækker mad med kæresten og Madagasker 3 i aften.
Normann Copenhagen fed - købt i København i sidste weekend // Efterårsudsigt fra vores stue // Fine tulipaner fra kærestens stedmor, som var forbi til aftensmad i går
mandag den 10. september 2012
Food Festival 2012
Den sidste weekend i Aarhus festuge stod på Food Festival på Tangkrogen. Min mor, søster, niece og nevø kom op og så tilbragte vi hele søndagen dernede. Det var en dejlig dag! Her kommer der en række billeder af diverse ting vi oplevede.
Figurer lavet af diverse grøntsager
Frokosten stod på Gourmet mad samt helstegt pattegris
Krabbe
Fiskemarked
Danmarksmesteren i åbning af Østers var på besøg
Krabbeløbs-konkurrence
Niecen og min grøntsagsfigur
Enoki svampe
Bier (dronningen er hende der har den hvide plet på ryggen)
Der var både gule og lilla blomkål - kunne være pænt til aftensmad en gang
Svampe risotto
torsdag den 6. september 2012
Aarhus Festuge 2012 vol. 2
Festugen er stadig i gang i Aarhus.
En stor mund, fod og øre gik rundt på Store Torv i går og lavede sjov med forbigående / Et butiksvindue ved Store Torv havde installeret et band indenfor og lyden var ude på gaden / En kæmpe globus er klemt ind i en hal ved Godsbanen
Jo, der sker sørme en masse – på arbejdet i dag kunne være høre Aarhus Jazz Orkester spille nede ved åen.. Ret hyggeligt lige i frokostpausen :-)
Etiketter:
finurligheder,
Oplevelser
tirsdag den 4. september 2012
Kähler neon bånd
Her sidste dag, var jeg i Kähler-forretningen på Bruunsgade i Aarhus og de havde en kurv fyldt med deres neonfarvede elastikbånd. Jeg blev ved med at tænke på dem og overvejede hvad jeg skulle bruge dem til, hvis jeg købte dem – og så slog det mig, at det kunne være en fin måde at samle alle ens magasiner på. Så sådan en samling ligger nu på sofabordet, lige klar til at kigge i :-)
mandag den 3. september 2012
Bjørn Wiinblad platter
Har set flere blogs der har disse Bjørn Wiinblad platter til bordskåner, hvilket jeg synes ser rigtig fint ud. Der er lavet en platte for hver måned, så da jeg var i en brugtvareterminal i går og så dem, så kom de altså med hjem. Kan godt lide idéen om det personlige i indretningen, så jeg købte en platte for august og december som er henholdsvis kæresten og min egen fødselsdagsmåned.
En lille anbefaling vil jeg gerne give – den brugtvareterminal jeg var i i går er stor, hyggelig og har en masse fine ting til billige penge - helt klart et besøg hver. Du kan se yderlige informationer her.
Etiketter:
finurligheder,
Hjemmet
søndag den 2. september 2012
Aarhus Festuge 2012
I fredags blev Aarhus Festugen skudt i gang - og der sker en masse i hele byen. Frederiks Allé, som er en stor trafikeret vej er bl.a. blevet spærret og der er blevet lavet en bypark – med græs, "bjerge", springvand og musikscene - sikke en dejlig stemning og rolighed der er! Jacobsen bryggeriet har ligeledes lanceret en Aarhus Festuge øl, og den nød jeg sammen med kæresten i fredags ved Cross Café ved åen. Jeg er normalt ikke så meget til mørke øl, men denne kunne jeg faktisk lide og nød den i solen (bonus info, hvis I tager på Cross Café, så kan jeg varmt anbefale deres tykstegsfilet-burger med curly fries - simpelthen den bedste burger jeg har fået til dags dato)
søndag den 26. august 2012
Sidebar i Aarhus
Igår var kæresten og jeg ude at spise på en lækker tapas restaurant i Aarhus C - vi var der for nogle år siden og har tænkt på stedet flere gange efterfølgende. Så da chancen bød sig i går, så tog vi derned.
Maden var SUPER lækker - du kan se deres hjemmeside og menukort her. Vi bestilte menuen: turtelduer og så tog vi en ekstra ret - kammuslinger. og det hele var MUMS!
Jeg kan kun anbefale stedet! :-)
Etiketter:
Mad,
Oplevelser,
Weekenderne
lørdag den 25. august 2012
The-tid
Et dejligt hjørne i køkkenet.. Min nye limegrønne elkedel fra Bodum.. Lækker chai-the fra Rema1000, lille gul kähler kop og en lille gave fra min søster - nemlig Schweizisk honning fra en af hendes patienter på hendes arbejde.
Etiketter:
finurligheder,
hygge
torsdag den 23. august 2012
Stille..
Beklager stilstanden.. Men har nok at se til i arbejdslivet. Der er sket en masse, som tager tid og kræfter at vænne sig til. Min arbejdsplads er blevet delt til to virksomheder og det kræver nye systemer og arbejdsgange – hvilket ikke altid er lige nemt. Så er træt når jeg kommer, og bruger tiden sammen med min kæreste, venner og og de efterhånden 3 løbeture jeg kommer ud på om ugen.
Jeg er dog stadig en del på Instagram og har (efter Anne Sofies guide) fået mine billeder til at køre automatisk på min blog – så er der altid lidt nyt at kigge på fra hverdagen :-)
Men jeg vender tilbage til bloggen, så snart jeg har overskuddet igen.
Jeg er dog stadig en del på Instagram og har (efter Anne Sofies guide) fået mine billeder til at køre automatisk på min blog – så er der altid lidt nyt at kigge på fra hverdagen :-)
Men jeg vender tilbage til bloggen, så snart jeg har overskuddet igen.
søndag den 12. august 2012
Fødselsdag 2012
Jeg fyldte 25 år i går og havde inviteret både venner og familie til en hyggelig dag ude i vores nyrenoverede have - her kommer der lige en billedspam af dagen, som var rigtig skøn!
Morgenmad - Smoothies med jordbær, banan og juice, blødkogte æg og friskbagte langtidshævede boller
Solsikker og hjemmelavede boller
Fine blomster og flagranke fra Søstrene Grene
"Køleskabet" - stor balje med isterninger købt hos McDonalds og en god blanding af cider, øl og sodavand
Fødselsdags-chokolade-kage
Kanelen
Salatbuffet - Alle gæsterne havde en salat med. Nemt og overskueligt og super lækkert!
Grillet mørbrad og hjemmebagte grovflutes
Hyggeligt selskab!
Det var en super dejlig dag med helt perfekt vejr!
Etiketter:
finurligheder,
Oplevelser,
Weekenderne
fredag den 10. august 2012
Klargøring til fødselsdag
Holder fri i dag, da jeg fylder 25 i morgen og skal have en masse dejlige gæster på besøg. Så jeg render rundt og hygger mig herhjemme og gør rent, bager og gør alt klar til at kunne pynte haven - og hvor er jeg heldig med vejret (7-9-13 at det holder hele dagen i morgen)
Jeg vil servere boller, kage og vandmelon til kaffen. Og til aftensmad bliver der grillet pølser og mørbrad, jeg bager flutes og hvidløgssnegle og alle gæsterne har fået at vide at de skal have en slags salat med - så tror det hele bliver godt, jeg glæder mig i hvert fald :-)
Etiketter:
Oplevelser,
Weekenderne
torsdag den 9. august 2012
Batman
Var i biografen her til aften og se den nye Batman. Jeg synes den var rigtig god og fatter ikke at jeg sad inde i biffen i tre timer – synes tiden gik stærkt! Lyden i biografen gjorde bare det ekstra for hele oplevelsen og er glad for at jeg kom afsted.
Og nu har jeg forlænget weekend... Uh det bliver skønt!
Etiketter:
Oplevelser
onsdag den 8. august 2012
Ugle
Så Anne Sofie Holms ugler her for noget tid siden, og havde lyst til at prøve at tegne en - hvilket jeg så har prøvet nu. Det var ganske hyggeligt at tegne igen, og kan godt lide de neon-farver jeg købte i Søstrene Grene..
Etiketter:
Krea by Eva
søndag den 5. august 2012
Instagram uge 31 2012
Ugen hvor jeg startede på arbejde efter 3 ugers ferie.. Vi var kun 3 ud af 10 på arbejde i denne uge, så det var en blød start, men hyggeligt at være tilbage. Hvis der er nogle der også vil følge mig på instagram, så er mit navn: evasliv.
Hjemmelavede pandekager // Tilbage på arbejde // Paradis milkshakes med søster // Magtens Korridor til fed fredag // Melon // Ingerslev loppemarked
lørdag den 4. august 2012
Alfabetplakat
Da min niece fyldte 5 år i juli lavede jeg en alfabetplakat til hende. Fik inspiration fra bloggen herligheder (se her). Gaven blev godt modtaget og håber at min niece kan få noget brugbart ud af plakaten :-)
torsdag den 2. august 2012
Pacino
Fotograferede vores vennepars hund for nylig - sikke en opgave. Pacino var mere nysgerrig for at snuse til kameraet end at blive fotograferet, men hyggeligt var det :-)
onsdag den 1. august 2012
Maleri #2
En veninde bestilte et maleri af åkander og det fik jeg malet i sidste uge af min sommerferie. Hun blev glad for resultatet, så det er jeg selvfølgelig glad for :-)
tirsdag den 31. juli 2012
Kitchen Makeover
For et par måneder siden gik vores emhætte i stykker og kunne ikke repareres, så vi har ventet på en renovation af vores køkken. Det skete så i denne uge, så nu har vi fået en indbygget emhætte og overskabe. Bonus med overskabene er både: mindre rengøring, meget mere roligt og overskueligt samt mere plads. Her kan I både se før og efter – og jeg er lykkelig for resultatet! :-)
Før
Efter
Etiketter:
Hjemmet
søndag den 29. juli 2012
Instagram uge 30 2012
Min sidste ferieuge med SKØNT vejr i Aarhus!
Store vaskedag // Gode øl på Café Jorden // Blomster fra en veninde // Læsning i Parken // Hjemmelavet pizza // Jordbær-banan smoothies // Afslapning efter mit første 10 km løb // Chokolademuffins // Maleri
torsdag den 26. juli 2012
Sommerfugl
Jeg legede lidt med mit kamera i sidste uge hos forældrene – og nåede at tage et billede af en sommerfugl inden den fløj væk. Synes den har nogle fine farver og det er ret sjovt at se en sommerfugl så tæt på.
Etiketter:
finurligheder,
Photos by Eva
onsdag den 25. juli 2012
Instagram uge 29 2012
Uge 29 brugte jeg på ferie i Haderslev - ren hygge og afslapning. Torsdag var jeg med to veninder til grøn koncert i Kolding, det styrtregnede inden det hele gik igang og under Burhan G regnede og haglede det så meget, at strømmen gik og de skulle starte forfra i en sang - men derefter kom solen frem og det var en fantastisk dag, men blev da pænt mudret :-)
tirsdag den 24. juli 2012
Chocolate cookies
De bedste cookies jeg har smagt - og super nemme at lave. Her får I opskriften :-)
Ingredienser:
200 g. smør
200 g. sukker
1 æg
200 g. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
50 g. hasselnødder
200 g. mørk chokolade
Fremgangsmåde:
– Pisk smør og sukker godt
– Pisk ægget i
– Pisk derefter hvedemel, bagepulver og salt i
– Hak nødder og chokolade og vendes i dejen
– Læg dejen i spiseskefulde på en bradepande med ca. 5 cm. afstand i mellem hver
– Bages på 175 grader i 12-15 min.
Jeg kan få 20 cookies ud pr. portion.
Velbekomme!
Etiketter:
Mad,
Opskrifter
torsdag den 12. juli 2012
Instagram uge 28 2012
Min første ferieuge har jeg tilbragt herhjemme sammen med min kæreste, hvor vi har besøgt en turistattraktion hver dag og fået god mad.
Hjemmelavet sushi // Nyt ur // Danske jordbær // LÆKKER ny iMac // God øl // Aarhus Rådhus // Laksesalat med porretærte og salat - alt grønt og fisk fra torvedag i onsdags
Abonner på:
Opslag (Atom)