Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oplevelser. Vis alle opslag

mandag den 10. september 2012

Food Festival 2012

Den sidste weekend i Aarhus festuge stod på Food Festival på Tangkrogen. Min mor, søster, niece og nevø kom op og så tilbragte vi hele søndagen dernede. Det var en dejlig dag! Her kommer der en række billeder af diverse ting vi oplevede.

 Figurer lavet af diverse grøntsager


Frokosten stod på Gourmet mad samt helstegt pattegris

Krabbe

 Fiskemarked

Danmarksmesteren i åbning af Østers var på besøg

Krabbeløbs-konkurrence

 Niecen og min grøntsagsfigur

 Enoki svampe

 Bier (dronningen er hende der har den hvide plet på ryggen)

Der var både gule og lilla blomkål - kunne være pænt til aftensmad en gang

Svampe risotto

torsdag den 6. september 2012

Aarhus Festuge 2012 vol. 2

Festugen er stadig i gang i Aarhus. 
En stor mund, fod og øre gik rundt på Store Torv i går og lavede sjov med forbigående / Et butiksvindue ved Store Torv havde installeret et band indenfor og lyden var ude på gaden / En kæmpe globus er klemt ind i en hal ved Godsbanen

Jo, der sker sørme en masse – på arbejdet i dag kunne være høre Aarhus Jazz Orkester spille nede ved åen.. Ret hyggeligt lige i frokostpausen :-)

søndag den 2. september 2012

Aarhus Festuge 2012

I fredags blev Aarhus Festugen skudt i gang - og der sker en masse i hele byen. Frederiks Allé, som er en stor trafikeret vej er bl.a. blevet spærret og der er blevet lavet en bypark – med græs, "bjerge", springvand og musikscene - sikke en dejlig stemning og rolighed der er! Jacobsen bryggeriet har ligeledes lanceret en Aarhus Festuge øl, og den nød jeg sammen med kæresten i fredags ved Cross Café ved åen. Jeg er normalt ikke så meget til mørke øl, men denne kunne jeg faktisk lide og nød den i solen (bonus info, hvis I tager på Cross Café, så kan jeg varmt anbefale deres tykstegsfilet-burger med curly fries - simpelthen den bedste burger jeg har fået til dags dato)

søndag den 26. august 2012

Sidebar i Aarhus

Igår var kæresten og jeg ude at spise på en lækker tapas restaurant i Aarhus C - vi var der for nogle år siden og har tænkt på stedet flere gange efterfølgende. Så da chancen bød sig i går, så tog vi derned.
Maden var SUPER lækker - du kan se deres hjemmeside og menukort her. Vi bestilte menuen: turtelduer og så tog vi en ekstra ret - kammuslinger. og det hele var MUMS!
Jeg kan kun anbefale stedet! :-)

søndag den 12. august 2012

Fødselsdag 2012

Jeg fyldte 25 år i går og havde inviteret både venner og familie til en hyggelig dag ude i vores nyrenoverede have - her kommer der lige en billedspam af dagen, som var rigtig skøn!

 Morgenmad - Smoothies med jordbær, banan og juice, blødkogte æg og friskbagte langtidshævede boller

 Solsikker og hjemmelavede boller

 Fine blomster og flagranke fra Søstrene Grene

 "Køleskabet" - stor balje med isterninger købt hos McDonalds og en god blanding af cider, øl og sodavand

 Fødselsdags-chokolade-kage

 Kanelen

 Salatbuffet - Alle gæsterne havde en salat med. Nemt og overskueligt og super lækkert!

 Grillet mørbrad og hjemmebagte grovflutes

Hyggeligt selskab!

Det var en super dejlig dag med helt perfekt vejr!

fredag den 10. august 2012

Klargøring til fødselsdag

Holder fri i dag, da jeg fylder 25 i morgen og skal have en masse dejlige gæster på besøg. Så jeg render rundt og hygger mig herhjemme og gør rent, bager og gør alt klar til at kunne pynte haven - og hvor er jeg heldig med vejret (7-9-13 at det holder hele dagen i morgen)

Jeg vil servere boller, kage og vandmelon til kaffen. Og til aftensmad bliver der grillet pølser og mørbrad, jeg bager flutes og hvidløgssnegle og alle gæsterne har fået at vide at de skal have en slags salat med - så tror det hele bliver godt, jeg glæder mig i hvert fald :-)

torsdag den 9. august 2012

Batman

Var i biografen her til aften og se den nye Batman. Jeg synes den var rigtig god og fatter ikke at jeg sad inde i biffen i tre timer – synes tiden gik stærkt! Lyden i biografen gjorde bare det ekstra for hele oplevelsen og er glad for at jeg kom afsted.

Og nu har jeg forlænget weekend... Uh det bliver skønt!

onsdag den 25. juli 2012

Instagram uge 29 2012

Uge 29 brugte jeg på ferie i Haderslev - ren hygge og afslapning. Torsdag var jeg med to veninder til grøn koncert i Kolding, det styrtregnede inden det hele gik igang og under Burhan G regnede og haglede det så meget, at strømmen gik og de skulle starte forfra i en sang - men derefter kom solen frem og det var en fantastisk dag, men blev da pænt mudret :-)

onsdag den 11. juli 2012

Udsigt over Aarhus

I denne første uge af min sommerferie, holder kæresten og jeg lidt ferie herhjemme i Aarhus. Hver dag er vi ude at se noget af byen, som vi ikke har set før. I dag var vi i Rådhustårnet - 60 meter oppe og sikke en udsigt. Her ses et panoramabillede udover byen.